Uenighed om fordelingen af bredbåndsstøtten

I den seneste tid har der været stor uenighed, omkring hvordan statens støttetillæg til bredbånd skal fordeles, og en stor del er gået til Københavnsområdet, hvilket har medført kritik fra landdistrikterne, som kræver, at der laves nye kriterier for, hvordan støtten bliver fordelt.

Denne kritik kommer på baggrund af tal fra nyhedsmediet Ingeniøren, som har medført, at den ansvarlige minister har fået en klage fra Landdistriktets Fællesråd.

Fordeling af støtten

Formanden fra Fællesrådet synes, at det virker underligt, hvordan Region Hovedstaden har fået 15,5 millioner, ligesom et projekt i København får mere end 3 millioner kroner, og det er til trods for, at flere af landdistrikterne har fået afslag til deres projekter.

Det hele fungerer sådan, at der er lavet en pulje på 200 millioner, som skal fordeles på over 4 år til de projekter, som opfylder de nødvendige kriterier. Disse lyder således:

• Andelen af de husstande i området, der deltager
• Andelen af de husstande, der oplever en ringe hastighed (maks. 5/1 Mbps), som deltager
• Projektets omfang og størrelse
• Samlet pris pr. adresse
• Andel af egenbetaling (minimum 2.000 kr. pr. adresse)

Ud fra dette fremgår det også, at specielt på husstande-posten hiver de store byer samt områder mange points, og netop dette kan have stor indvirkning på, hvorfor en stor procentdel af pengene går til Hovedstadsområdet.

Af de 200 millioner er der blevet uddelt 80 millioner kroner, og det forventes, at der bliver delt 40 millioner ud hver af de næste tre år. Pengene bliver fordelt uafhængigt, og alle kan søge det, hvorfor det er de projekter, der opfylder kriterierne bedst, som får tildelt budget til det.

Enhedslisten forstår ikke sorteringen

Enhedslistens ordfører, Søren Egge Rasmussen, mener, at det er helt grotesk, hvordan fordelingen foregår, eftersom han hele tiden havde troet, at denne pulje skulle skabe bedre infrastruktur i de områder, der har været tyndbefolket, hvilket jo ikke har været tilfældet. Han påpeger, at der må være sket en misforståelse med kriterierne, eftersom størstedelen går til storbysområderne, og det er noget, der er nødvendigt at se nærmere på.

Dansk Folkepartis ordfører, Jan Rytkjær Callesen, oplyser desuden, at kriterierne muligvis kan blive genforhandlet, inden der sker fordeling af pengene i 2018, hvilket skyldes et løfte fra klimaministeren.

Det betyder kort sagt, at der vil blive taget stilling til problematikken, så alle kan nyde godt samt være glade for puljen til bredbåndsstøtte.

Uafhængig af moderne teknologi

Danmark er blandt de førende lande inden for teknologi, og derfor skal alle naturligvis have adgang til eksempelvis velfungerende internet, hvilket også er en af baggrundene for dette tiltag. Udover at staten gør meget for området, er der også en god konkurrence på området for internetudbydere, hvorfor de tænker i innovative baner for at styrke oplevelsen for forbrugerne.

Kilde: ing.dk.